Fejl i Haven: Når Frygt for Fejl Fører til Undergang

Haven

Under normale omstændigheder, så er det at gå rundt ude i min have noget, der er utroligt afslappende. Det er nærmest helt Zen: jeg føler mig som en munk der går rundt, med et helt tomt hoved, og bare oplever nuet uden at dømme det. Der er ingen fortid eller fremtid, blot nutiden, med disse fantastiske blomster foran mig.

Men nogle gange, så mister jeg dette afslappede fokus, og begynder at føle frygt. Frygt for at dumme mig: for at gøre noget forkert, og miste alle disse smukke blomster og andre planter. Ikke bare vil de dø: alt det arbejde jeg har lagt i min have vil også have været ”spildt”. Det er selvfølgeligt ikke helt rigtigt: jeg har jo nydt hvert et øjeblik ude i min have, og vil nyde hvert et øjeblik efterfølgende, selv hvis jeg var nødt til at starte forfra. Men frygten rammer alligevel. Jeg plejer så at fange mig selv i, at føle denne frygt, og bliver nu bange for, at jeg ikke kan stoppe med at føle frygt. Ja, det lyder kompliceret, og det er heller ikke særligt rationelt. Men pludseligt er det bare lag på lag af negative følelser, hvor jeg først er bange for at miste min have, og så er bange for at jeg går for meget op i min have, hvorpå jeg frygter at min frygt vil tage over og så videre og så videre.

Det vil ingen ende tage, og jeg må typisk tage en pause fra mit arbejde i haven. Hvilket er lidt sjovt, for normalt går jeg ud i haven, når jeg har brug for en pause. Det skal da også siges, at det ikke er noget der sker særligt tit. Det er mest når jeg prøver noget nyt af, og ikke helt kan regne ud, hvordan det skal gå. Sidste gang havde jeg for eksempel lige købt en ny type gødning, da den havde fået gode anmeldelser, og det ikke længere var muligt at købe det gødning jeg plejede at bruge. Lige efter jeg havde spredt gødningen til alle mine planter, kunne jeg pludseligt mærke mit hjerte banke hårdere end før. Havde jeg lige dummet mig? Burde jeg kun have brugt den nye gødninger på nogle få planter til at starte med? Hvad hvis de alle sammen dør nu? Åh nej, jeg er bange, hvordan stopper jeg det?!

Men som altid, så var min frygt helt uden grund. Mine planter tog faktisk rigtigt godt imod den nye gødning, og voksede hurtigere og bedre end før. Men det var en god påmindelse om, at intet her i livet varer evigt, og at jeg skal nyde de ting jeg har i øjeblikket. Du har ikke det, du havde i går, og i morgen vil du ikke have det, du har i dag. Så nyd øjeblikket, og giv det din fulde opmærksomhed.