Der er ikke nogen af os, der synes vi har for lidt drama i den virkelige verden. Der er ikke noget mere frustrerende, end når der er drama i vennegruppen eller på arbejdet. Der er sårede følelser til højre og venstre, og nogle gange bryder der en eller anden ligegyldig krig ud, som man skal forsøge at navigere uden at tage sider. Det er noget der virkeligt dræner mig for energi, og jeg ved, at mange har det på samme måde. Når jeg oplever drama, så har jeg lyst til at bygge en hurtig mur af krydsfiner og bare ligge mig i skjul bag den. Men jeg er ikke den store håndværker, og det er begrænset hvor meget krydsfiner jeg kan have liggende i tasken. Så jeg må desværre bare håndtere dramaet når det opstår.
Alligevel er det drama jeg kigger efter, når jeg i min fritid er på jagt efter noget godt underholdning. Men ikke virkeligt drama – noget drama i fjernsynet! Jeg er vildt med alt fra drama TV serier til dramatiske film og reality programmer. Det er lidt sjovt, er det ikke? At jeg hader drama i virkeligheden, men ikke kan få nok af, at se det lidt på afstand? Nogle vil pege på, at der jo også er mange der ser action film hvor folk bliver skudt til højre og venstre, uden at de nødvendigvis drømmer om sådan en virkelighed. Men jeg synes alligevel der er lidt af en forskel. Specielt fordi jeg jo også nyder, at se reality programmer hvor der sker en masse drama. Det er jo virkelige mennesker, der oplever virkelig drama. Deres følelser er rigtigt i klemme: jeg ser folk såre hinanden på åbent TV, og føler med dem i deres forvirring og modløshed. Det sker jo ikke med krig og action: ingen ser reality programmer hvor folk virkeligt skyder hinanden som underholdning.
Så hvorfor er vi så vilde med drama i fjernsynet? Det er trods alt den mest populære genre, lige efter romantik, for kvinder i Danmark. Men de fleste kvinder ønsker ikke mere drama i deres eget liv: de nyder blot at se det på skærmen.
Jeg tror det handler om, at drama er sundt for en gruppe. Da vi levede i mindre stammer, så var drama nødvendigt for, at holde styr på hele stammen. Man kunne ikke sky væk fra drama: hvis alle bare ignorerede problemerne, ville det hele falde fra hinanden. Så vi har et naturligt behov for at opleve det. Ved at se det i fjernsynet, så kan vi få tilfredsstillet vores naturlige behov for drama, uden selv at blive emotionelt bundet op i det. Selv hvis man virkeligt lever sig ind i en TV serie eller dramatisk film, så er dramaet slut, når fjernsynet slukkes. Det er altså bare en måde at få stillet et behov på, uden at skulle skabe problemer i sin omgangskreds.
